2010 blev for mange den bedste Watski 2 Star nogen sinde. Den nye bane synes at fungere rigtig fint. Det at der er mange forskellige kurser gør sejladsen mere atraktiv og udfordrende. Det er heller ikke en ulempe at slippe for anløb af Anholt havn midt om natten, da det kan være krævende i hårdt vejr. Året bød på udfordrende vejr, hvor alt fra vindstille til 11 s/m kunne opleves. Desværre måtte Michael Andersen i Tina stifte bekendskab med det svenske fjeld. Til gengæld viste Jan B. Hansen det helt rigtige sømandskab, ved at komme til undsætning, og ved fælles hjælp kom Tina atter flot, dog med større skader til følge. Beggge både valgte at udgå. Heldigvis blev det kun til materiel skade.
Peter Boldsen i Creme Fraise var første båd i mål allerede tidlig lørdag morgen.
Den efterfølgende præmieoverrækkelse sammen med en god middag, blev på bedste vis ledet af Morten Lorentzen. Der er ingen tvivl om, at uanset om man vinder eller ligger længere ned i feltet, så giver en sejlads af denne karakter en fantastisk oplevelse. At sejle en båd to mand over længere tid er krævende, men også noget der øger ens kunnen som sejler.
Vi ser frem til næste års udgave af sejladsen. Den samlede resultatliste kan findes på følgende link. www.watski2star.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar