I week-enden 12-13 juni afholdt Århus Sejlklub, AFI Marine Two Star, der som bekendt indgår i vores samlede rangliste for i år.
Sejladsen går fra Århus Havn nord om Samsø til Ballen på dag 1, næste etape på dag 2 går fra Ballen til Århus Havn syd om Samsø, en sejlads på godt 60 mil.
Sejladsen blev afholdt under meget friske omstændigheder. Lørdag blev der målt op til 18 m/s fra vest, der gav et godt spilerben fra Århus havn ud til Nordspidsen af Samsø. Bådene var startet med omvendt handikap, så folkebådene havde fået et forspring på 2-2.5 timer på de sidste både. Så lang snor skal man ikke give dem. Det betød selvsagt at de var i mål længe før resten og tog naturligvis overaltsejren på både første og anden etape. 2. etape var kryds i 14m/s dog aftagende, men alligevel friskere end flere både kunne klare.
Sejladsen bød på en del haveri, 2 både brækkede masten og en del sejl blev beskadiet. Tina måtte vinke farvel til deres spiler efter den var endt i vandet.
Efter ankomsten til Ballen, var der øl og sodavand på kajen. Alle havde meget at berette, så snakken gik lystigt i læ for vinden. Om aftenen var der en meget fin middag severet på restaurant Dokken, samme restaurant havde næsten morgen dækket op til morgenmad.
Et fantastisk godt arrangement, hvor søsikkerheden var tilgodeset, idet sejladsen blev fulgt af 3 større motorbåde, der kunne yde de nødstedte assistance.
Flere detaljer, billeder og fuld resultatliste kan findes på http://aarhus2star.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar