Kontaktpersoner






Birgitte Søgaard birgitte.soegaard@live.dk

Spørgsmål og ideer samt kontakt for facebook medlem







Henrik V. Jørgensen henrikvj@outlook.com

Rangliste og kapsejladser samt kontakt for facebook medlem











Dansk 2 Star Mestre 2012

Dansk 2 Star Mestre 2012
Ken Lauritzen og Morten Galskov

Dansk 2 Star Mestre 2011

Dansk 2 Star Mestre 2011
Allan og Dan Ibsen blev årets vindere af Dansk 2 Star Mesterskab. De sejler i XDream.

torsdag den 26. maj 2011

Rangliste 2011

Her hvor første 2Star sejlads er afviklet (Vedbæk2Star) og hvor den første af sejladserne, der indgår i mesterskabet, kun er godt en uge væk (Classic Fyn Rundt), vil Dansk 2Star forening gerne barsle med første version af Dansk 2Star rangliste.
Ranglisten er baseret på den norske model, som er udarbejdet af det udmærkede norske sejlmagasin "Seilas". Modellen er baseret på en formel, PxVxDxA, hvor P er point for placering, V er vægtning afsejladsen (hvor svær den er), D, antal deltagere i løbet og A står for hvor gammel sejladsen er, idet man går 4 år tilbage.
Ranglisten skal tages med de forbehold der bl.a. kommer af de vanskeligheder der er forbundet med at finde frem til gamle resultater. F. eks. var det ikke muligt at gå mere end 2 år tilbage på Classic Fyn Rundts nye hjemmeside, og Århus2Star laver resultater uden navn på skipperen. Målet på sigt er en rangliste, hvor alle som har deltaget i en sejlads inden for de sidste 4 år, skal kunne findes på listen.Den liste vi offentliggør nu har ikke alle med, men vi har gjort hvad vi kunne med de forhåndenværende oplysninger (og uden et computer program) og hvis der er nogle der mener de kan blande sig mellem de sejlere vi har på denne første liste er de meget velkommen til at henvende sig. Dansk 2Star rangliste pr 1.juni 2011 :


Plac Skipper Bådtype Point



1. Allan Ibsen X362S 366,5


2. Jens E. Thage Luffe 4004 279,7


3.. Jann Klausen Centerline 40 264


4. Michael Møllmann X37 215


5. H.-P. Johansen Omega 42 200


6. Michael M. Andersen X562 195,4


7. Per Risvang Mol.10m 191


8. Flemming Hansen X99spec 189,8


9. Ole Jessen Dehl.34 176


10. Henrik Jørgensen X40 175,5


11. Michael Ring Luffe 4004 154,7


12. Jan Hansen Quantum 45 135,7


13. Kim Henriksen X79 135


14. Peter Beck Mikkelsen First 35 128


15. Erik Berth Swan 45 126


16. Michael Sund-Nielsen Luffe 4004 72


17. Birgitte Søgaard J 105 68,9



Det ses tydeligt at der er 2 måder at få en god placering på listen på - enten ved at deltage i mange sejladser med forholdsvis jævne resultater, eller deltage i den samme (betydende)sejlads hvert år med lutter 1. pladser! Men det kender vi jo også fra andre sportsgrene (var der nogen der sagde tennis!).
7/6 : Listen opdateret med resultaterne fra Fyn Rundt - det gav gode point bare at gennemføre denne marathonsejlads, som bare bliver længere og længere for hvert år!

lørdag den 30. april 2011

Dansk Rangliste for alle 2 Star Sejladser

Som en service til alle 2Star sejlads interesserede bringer Dansk 2Star Forening hermed et overblik over de 2Star sejladser, vi for nærværende mener vil blive afholdt i løbet af sæsonen 2011.
Det drejer sig om sejladser, der vil blive afholdt over hele landet i tiden fra den 1. maj til slut september.Ved hver enkelt sejlads nævner vi : Dato for sejladsen, navnet på sejladsen, navnet på evt. hjemmeside og en kort omtale.
Mere fyldestgørende oplysninger kan man selv hente på deres respektive hjemmesider.

1. maj : "Vedbæk2Star" Rundt om Ven, ca 25 sm, start kl 10.

28. maj : "Frederikshavn2Star" Start Kl 8-17 rundt om Hirsholmene.

3.-4. juni : "Classic Fyn Rundt" En del af Fyn Rundt sejladsen, indgår i 2Star mesterskabet.

18.-19. juni : "Aarhus2Star" Rundt om Samsø med overnatning+fest i Ballen, indgår i 2Star mesterskabet.

25. juni : "Elvstrømsails2Starcup" Arrangeres af Middelfart og Fredericia sejlklubber, rundt om Brandsø, Årø og Bågø.

1.-2. juli : "Hesselø rundt two handed" Fra Helsingør. Rundt om Lysegrund og Hesselø. Indgår i 2Star mesterskabet.

13. aug. : "Værftet2Star" Rundt om Mors, pitstop i Vilsund.

19.-20. aug.: "Watski2Star" Rundt om Hall.-V. og Hesselø. Pitstop i Hundested. Tæller i 2Star
mesterskabet.

19.-20. aug. : "Elvstrømsails2Star fra Hals"
Hals-Læsø - 4tim. pitstop Østerby - Hals. Festmiddag i Hals.

28. aug. : "Ærø Øhavet2Star" Rundt i det sydfynske fra Marstal.

3. sep. : "Romsø rundt" fra Kerteminde. Ca 25sm med præmier og spisning efter sejladsen.

25. sep. : "Trekosten2Star" Sejles fra Horsens Sejlklub

Antallet af 2Star sejladser er altså nået op på 12 i løbet af de 5 år der er gået siden
"Watski-" og"Aarhus2Star" startede op i 2006.
Vi håber at alle disse sejladser, og dem der arbejder med dem vil blive belønnet med rigtig
mange deltagere, og opfordrer iøvrigt til at så mange som muligt melder sig ind i Dansk2Star
forening. Der vil blive lavet en samlet rangliste, hvor alle ovennævnte sejladser indgår. Ranglisten vil være inspireret af den norske model som kan ses på deres hjemmeside se link til højre. Som medlem opnår man også muligheden for at kæmpe om titlen Dansk 2 Star Mester og dermed vinde den fine pokal. I denne mesterskabsserie indgår kun de med Mesterskab markerede sejladser og den dårligste sejlads kan trækkes fra i det samlede resultat. Se også listen andensteds på bloggen. For at kunne opnå at vinde pokalen og dermed blive Dansk 2 Star Mester kræves medlemskab af klubben. Kontingentet gik sidste år ubeskåret til præmier og det samme vil være tilfældet i år.

søndag den 10. april 2011

Sikker masteklatring

Når man sejler med en stor besætning er det at få en mand i masten sjældent et stort problem. Hvis der er et ledigt fald så bliver han bare hevet op og opgaven løst. I blæsevejr på åbent hav er det naturligvis altid en udfordring da udsvingene i toppen af en bare 15m høj mast føles ganske voldsomme. Når besætningen kun er på 2 eller kun 1 så er situationen i nogen anden og man må ty til andre teknikker. Scanlico i Herlev lever af at forhandle klatreudstyr til professionelle og uddanne både professionelle og amatører i, hvordan man klatrer sikkert både op og ned. Jeg kan på det varmeste anbefale at tage et kursus hos dem. Har netop været på et endagskursus, hvor man lærer de grundlæggende teknikker og får dem indarbejdet både i deres øvehal, men også på egen båd. At klatre op i toppen af en mast er farligt, men vi gør det alle flere gange i sæsonen, vi ved også at mange er kommet til skade ved det. Et endagskursus koster ca det samme som en rigtig god oppustelig redningsvest, men den viden man får varer hele livet. Scanlico Denmark A/S Marielundsvej 48 A 2730 Herlev www.scanlico.dk

lørdag den 15. januar 2011

lørdag den 27. november 2010

Sejladser i Ranglisten 2011

Når man kigger ud af vinduet i dag og ser sneen vælte ned, så kan det være rart at sende tankerne mod sæsonen 2011, hvor vi som tidligere beskrevet vil have en række rangliste sejladser i alt 4, som vil føre frem mod en vinder af Dansk 2 Star. Når man kigger på hjemmesider i Norge over short handed sejladser, så er tilmeldingerne allerede godt i gang. Bohus sejladsen har allerede over 60 tilmeldte og der er et loft på 200. Det er en rigtig god sejlads, længere end de danske, men kun kategori 4. Den er Nordens største double handed sejlads og da den er tæt på Danmark kan den anbefales. Watski 2 Star fra Norge åbner tilmeldingerne d. 1. december og har traditionelt meget hurtigt udsolgt. Så vær opmærksom allerede nu, da sæsonen 2011 på flere måder er ved at tage sin begyndelse

De 4 Danske sejladser er
Classic Fyn Rundt, Kerteminde Sejlklub
Århus 2 Star til Ballen og retur, Århus Sejlklub
Hesselø Rundt Helsingør Sejklub
Watski 2 Star, Helsingør Sejlklub, KDY
Watski 2 Star

søndag den 29. august 2010

Sikkerhedskursus

Der er unægtelig stor interesse for at sejle shorthanded og flere sejladser vil dukke op i den kommende sæson. Mange taler om at etablere endog meget lange sejladser, der vil lede sejlerne ud af vores beskyttede farvande. Disse sejladser vil helt sikkert stille krav om dokumentation for gennemført sikkerhedskursus som beskrevet under ORC klasse 2 sejladser. Watski 2 Star fra Norge er en sådan sejlads. For at være på forkant med denne udvikling, har jeg aftalt med Flemming Jensen, der er certificeret til dette, at han vil forestå træningen. Han har tidligere afviklet dem hos Falck Nutec, men her er prisen nu blevet meget høj, så han vil finde alternativer. Dansk 2 Star vil gerne koordinere dette og sikre vi kan få afviklet de fornødne kurser, så deltagerantallet til fremtidens sejladser ikke skal blive begrænset af dette. Kurserne afholdes også i Norge og Sverige, men jeg synes da vi bør have vores eget. Sejlere, der bare sejler familisejlads eller sejler off shore med fuld besætning er naturligvis også velkomne. Da jeg selv deltog hos Falck Nutec lå prisen med ophold på ca 4500 kr for de to dage. Prisen er afhængig af deltagerantallet. Hører gerne fra interesserede, så vi forhåbentlig kan få afviklet det første kursus til foråret. Som det ser ud nu kunne vandøvelserne nemlig komme til at foregå i havet og derfor må det gerne være i det mindste forårstemperaturer. Min mailadresse er som angivet birgitte.soegaard@live.dk. Man er også velkommen til at kontakte Flemming direkte på email fbj@sat-training.dk. sat-training har også en spændende hjemmeside, der viser deres alsidighed.

søndag den 22. august 2010

Vinder af Dansk 2 Star

Med afviklingen af Watski 2 Star var den sidste sejlads i årets serie også afsluttet. Det betyder at vi har en vinder. Det blev unægtelig mere spændende end de fleste af os havde troet, idet det længe havde ligget i kortene at brødrene Ibsen ville vinde, da de har sejlet utrolig flot og stabilt gennem sæsonen. Tina med Michael Andersen og Preben Christiansen, der var nærmest til at true dem gik på grund og Jan B Hansen assisterede, hvorved de begge udgik. Det åbnede det hele en del og med få minutters respit blev årets vinder af Dansk 2 Star Jann Klausen og Brian Andersen i Tian. Et stort til lykke med sejren. Brødrene Ibsen kom a´point, så det måtte afgøres med, hvem havde flest første pladser, så også et stort til lykke til jer. På tredje pladsen kommer nu måske lidt uventet Jens Erik Thage i Ca Va også et til lykke her.

Resultatliste efter 3 sejladser
Tian: 4.pl, 2.pl, 1.pl. samlet 7 point
X-Dream: 2.pl, 3pl, 2.pl, samlet 7 point
Ca Va: 3. pl, 5.pl, 3.pl, samlet 11 point
Tina: 1.pl, 4.pl, udgået, samlet 12 point
Susanne: 6.pl, 1.pl, udgået, samlet 14 point
Raske Rapida: 5.pl, 6.pl, ikke startet, 20 point

Medtaget er kun både, der har været tilmeldt til alle 3 sejladser.

Til næste år vil vi igen lave en rangliste, den kommer til at bestå af i alt 4 sejladser med mulighed for at fratrække en. Sejladserne er valgt ud fra flere kriterier, kvalitet herunder deltagerantal, men også geografisk placering, da det er tidkrævende at få bådene sejlet rundt, selv om Danmark er lille. Så sejladserne til næste år bliver igen Classic Fyn Rundt, AFI Marine 2 Star fra Århus, Hesselø Rundt fra Helsingør og igen afslutningsvis Watski 2 Star fra Helsingør i samarbejde med KDY.

Der kan argumenteres for at de to sidste sejladser minder meget om hinanden, men farvandet nord for Sjælland er vel bare det lettest tilgængelig for de fleste.